FJ 5500 Skænk er tegnet af Finn Juhl i 1955 og produceres i dag af One Collection.
Skænken er et smukt og elegant opbevaringsmøbel med inspiration fra Goethes berømte farvecirkel. Finn Juhl havde en forkærlighed for geometriske former og farve, hvilket skænken også bærer præg af.
Finn Juhls Skænk fås i 2 farvevarianter. Korpus fremstilles i teak eller valnød, mens skuffefronterne fås i 2 forskellige farveskalaer - en varm skala med gul/røde nuancer, og en kold i kølige blå nuancer. Skænken kan også leveres uden bakke indsats.
Se også Juhls Nyhavn skrivebord, som har skuffer i de samme smukke farveskalaer.
Produktinformation:
Mål:
Længde: 180 cm
Bredde: 45 cm
Højde: 90 cm
Materiale:
Træsort: Teak, valnød
Skydelåger: Gul/hvid, Blå/hvid
Skuffer/bakker: Gul/rød, Blå
